Ordrestyring Annonceringer logo

Annonceringer

Back to Homepage
Danish
  • English
  • Norwegian
Abonner på opdateringer

Labels

  • Alle indlæg
  • Fejlrettelse
  • Annoncering
  • Forbedring

Jump to Month

  • April 2025
  • March 2025
  • February 2025
  • January 2025
  • December 2024
  • November 2024
  • October 2024
  • September 2024
  • August 2024
  • July 2024
  • May 2024
  • April 2024
  • March 2024
  • February 2024
  • November 2023
  • September 2023
  • August 2023
  • July 2023
  • June 2023
  • May 2023
  • April 2023
  • March 2023
  • February 2023
  • January 2023
  • December 2022
  • November 2022
  • October 2022
  • September 2022
  • August 2022
  • July 2022
  • June 2022
  • May 2022
  • April 2022
  • March 2022
  • February 2022
  • January 2022
  • December 2021
  • November 2021
  • October 2021
  • September 2021
  • August 2021
  • July 2021
  • June 2021
  • May 2021
  • April 2021
  • March 2021
  • February 2021
  • January 2021
  • December 2020
  • November 2020
  • October 2020
  • September 2020
  • August 2020
  • July 2020
  • June 2020
  • May 2020
  • April 2020
  • March 2020
Annoncering
et år siden

Opdatering af Ordrestyring web 28. juni

Annoncering 

Varekartoteker
Det er nu muligt at uploade varekartoteker direkte i systemet via Systemindstillinger. Det betyder, at du selv kan uploade og vedligeholde varekartoteker fra leverandører. Funktionen giver dig også mulighed for at uploade og vedligeholde interne varer 😎.

Du finder varekartotek upload i Systemindstillinger -> Vareliste

Notifikationscenter
Oppe i højre hjørne af systemet finder du det nye notifikationscenter. Funktionen er i sin spæde start og vil blive udvidet løbende i fremtiden. Indtil videre får du en notifikation, når du eksporterer Excelfiler fra tabeller som eksempelvis ordrelisten, og eksporten er klar. Det betyder også, at du ikke skal holde browseren åben, og at vi har haft mulighed for at gøre eksportfunktionen mere gnidningsfri, når større filer eksporteres.

Du finder notifikationscenteret oppe i højre hjørne af systemet

Aftalenummer
Vi fortsætter oppe i højre hjørne af systemet, hvor dit aftalenummer nu altid vises. Det gør det nemmere at oplyse det, når du taler med supporten, så vi kan hjælpe dig hurtigt videre. Vi har også introduceret muligheden for at klikke på aftalenummeret for at kopiere det, så du nemt kan få det med på chat eller e-mail.

Du finder aftalenummeret oppe i højre hjørne af systemet

Rækkefølge på kolonner i indbakken
Det har i lang tid været et kæmpe ønske at kunne rykke rundt på kolonnerne i indbakken og vælge, hvilke kolonner man ønsker at se. Det kan du nu. Du vælger indstillingerne for, hvad du ønsker vist, og i hvilken rækkefølge via 'Visningsindstiller' i indbakken, nøjagtigt som du kender det fra andre steder i systemet.

Du finder funktionen i Indbakke -> knappen Visningsindstillinger

Lange kommentarer og markeringer i indbakken
Felterne "Kommentarer" og "Markering" i indbakken viser nu hele teksten i feltet, når man holder musen over dem. Det skulle gøre det en del nemmere at danne sig et overblik over, hvad der står, når teksten er længere end hvad boksen rummer at vise.

Du finder funktionen ved at holde musen over tekst i 'Kommentarer' og 'Markering' i indbakken

Upload knap i bilagsindbakken
Du har altid kunnet uploade bilag i bilagsindbakken ved at indsende en PDF eller et billede på dit_aftalenummer@ordrestyring.dk, men i dag udvider vi muligheden med en uploadknap i bilagsindbakken, så du slipper for at gå den slagne vej med e-mail, og i stedet kan du nu få dine dokumenter direkte ind.

Du finder funktionen i Indbakke -> Bilag

Markedspris i indbakken
Bruger du Markedspris fra Klarpris? Funktionen, der gør det muligt at se, hvad du burde tage for dine varer baseret på, hvad markedet tager (jaja, vi stopper reklamen nu) - hvis du gør, kan vi nu annoncere, at funktionen i tillæg til at være tilgængelig i fakturakladden, nu også findes i materialeforbruget på

Du finder funktionen på en hvilken som helst ordre -> Materialeforbrug  (husk at du skal have markedspris fra Klarpris aktiveret)

Kopier skema
I skemadesigneren i systemindstillinger, er det nu muligt at kopiere et skema, så man slipper for at starte helt forfra hvis man skal lave flere skemaer der ligner hinanden.

Du finder funktionen i Systemindstillinger -> Skemadesigner (beta) -> Hold musen over et eksisterende skema og vælg 'kopier' 


God fornøjelse :) 


Avatar of authorJohann Steffensen